OM GRUPPEN
I Hunderup Pigespejdere er der ingen drenge til at løfte de tunge ting, fjerne edderkopperne eller til at spise alle de ristede skumfiduser. Det gør vi nemlig selv!
Hunderup Pigespejdere er en del af Det Danske Spejderkorps (DDS), der er et blandet pige/drengespejder-korps. Korpset blev dannet i 1973, hvor ”De danske Drengespejdere” og ”De danske Pigespejdere” fusionerede til et samlet korps.
Hunderup Gruppe valgte at forblive en ren pigespejdergruppe, og er det den dag i dag.
Gruppen er blandt de ældste i Odense og kunne i 2018 fejre 80 års jubilæum.
Al arbejdet i Det Danske Spejderkorps er frivilligt og ulønnet. Det gælder også for ledergruppen i Hunderup Pigespejdere, der er en blanding af yngre, der har været spejdere ”altid” og forældre, der blev grebet af stemningen og har hængt ved. Målet for alle er at give pigerne en god oplevelse, der varer ved hele livet. Både ved vores ugentlige møder, men også gennem ture, lejre og fællesskabet rundt om bålet.
Som forælder kan det være svært at finde ud af hvad spejderarbejdet egentlig går ud på, hvis man ikke selv har været spejder. Når man går til fodbold, håndbold, dans eller ligende, er det ikke svært at forklare hvad man laver.
Hos spejderne går vi mere op i hvorfor og hvordan, vi laver det. Vi lægger vægt på patruljen, hvor en mindre gruppe spejdere arbejder sammen om at løse opgaverne – med mere eller mindre hjælp fra de voksne ledere, afhængig af spejdernes alder og færdigheder. Hver spejdergruppe har deres egne traditioner og måde at gøre tingene på, men vi er fælles om værdigrundlaget og Det Danske Spejderkorps´s formål som er ”at udvikle børn og unge til vågne, selvstændige mennesker, der er villige til efter bedste evne at påtage sig et medmenneskeligt ansvar i det danske samfund og ude i verden”.
Det kan være store ord for en lille mikrospejder – og for den sags skyld også for en voksen, men grundlæggende handler det om hele tiden at udvikle den enkelte spejder – og altid med en forståelse for fællesskabet.
Her til højre finder du diverse informationer og ikke mindst en ordbog, for spejderne har næsten deres eget sprog. Der er altid mulighed for at få uddybende forklaringer og svar på alle slags spørgsmål vedr. gruppen og spejderarbejde hos lederne.